Skal, skal ikke…

Pyha! De sidste par dage har været et mylder af tanker i mit hoved. Det er sådan, at når man kommer i top 3 til DM, så bliver man inviteret til at deltage i NM, som er de Nordiske Mesterskaber. Jeg har været i tvivl om hvad jeg skulle, for jeg havde ikke lige set det komme, at jeg skulle tage stilling til det i år allerede. Jeg har slet slet ikke tænkt så langt … jeg havde en ide om at det kunne være meget sjovt næste år eller året efter hvis jeg skulle være så heldig at komme i top 3, men at skulle tage stilling til det nu… wow! ??

Normalt hvis jeg er i tvivl om noget ved jeg med mig selv at jeg skal sige fra. Jeg havde set frem til min rebound hvor jeg kunne få mere mad og få bygget på ?? … meeeen denne gang er sku anderledes for jeg har kunne mærke at min tvivl kun ligger i om jeg er god nok – og det har dommerne jo lige fortalt mig at jeg er – så jeg har besluttet mig for at det er delme det jeg skal opleve og prøve kræfter med, jeg ved jo reelt ikke om jeg får muligheden igen. Så med min families og min coachs opbakning er min rebound udskudt og så tager jeg saftsusme med til det Nordiske Mesterskab! ??????????

Jeg har ingen forventninger overhovedet, men tager det hele for oplevelsens og erfaringens skyld, og for at se hvad der skal til for at gøre sig i mesterskaber udenlands ??

Mesterskabet er i Sverige i weekenden d.20.-22. oktober, så det er lige om lidt – kun 5 uger til og det klarer vi snildt! ?

Nu skal formen “bare” holdes og der skal fokuseres på lidt finpudsning og så tager vi sku afsted og får os en på opleveren ??? 

SHIT mand hvor jeg bare glæder mig for vildt! ?????❤️

Hav en skøn dag peepz ?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *