Bliv hurtigere

I går trænede jeg en sej og dygtig håndboldspiller med henblik på at give hende nogle nye øvelser og redskaber, som hun kan bruge i sin sport. Det var fedt at blive udfordret på en anden sport og tænke i andre baner ??‍♀️

Denne sprintøvelse med resistance er super effektiv hvis du gerne vil træne din speed op til et nyt niveau. Emma fik den med i tasken hjem så hun kan blive hurtigere på banen ?

Effekten af træningen er, at du bliver hurtigere til at accellerere og kan flytte dig omkring med mere power samt at du får trænet konditionen så du vil kunne gøre det over længere tid også ??

Det du skal gøre er:

  • bind elastikken fast om noget der kan holde
  • gå frem så der er fuld stræk på elastikken og du ikke kan flytte dig frem
  • læn dig lettere fremover
  • sørg for at mærke underlaget efter så du ikke glider på det
  • sæt din sprint i gang

Den kan godt udføres med en makker men det skal virkelig være en der kan trække dig “tilbage” når du giver den gas.

Du kører den som HITlignende intervaller for at få pulsen godt op og dermed øger du også dit iltoptag og får bedre kondition. Sørg for at mærke efter hvad bentøjet kan klare for de kan godt lige pludselig slukke.

PAS PÅ! at du ikke mister balancen når du er færdig for elastikken vil trække dig tilbage ?

Hvis dit center ikke har elastikker eller du ikke har dem hjemme kan man købe forskellige elastikker (bla. på billigfitness.dk) med forskellige grader af modstand så man kan graduere øvelsen hvilket jo er supersmart.