Om D’s Garage

Hvem er jeg?

Kort fortalt er jeg 81’er, tidligere golfspiller på divisionsplan, tidligere konkurrenceatlet i Bodyfitness og nu selvstændig erhvervsdrivende med eget PT Studie beliggende små 8km uden for Middelfart.

Jeg tilrettelægger personlige forløb og hjælper forskellige mennesker på hver deres niveau med at opnå deres mål i forbindelse med træning, og jeg elsker herigennem at kunne give mine klienter den hjælp de har brug for til at blive stærkere i deres hverdag.

Mit vigtigste mål er at du opnår dit mål!

Uddannelse:

Mit arbejde bygger hovedsagelig på den erfaring jeg har med mig i bagagen  sammen med de redskaber jeg har tilegnet mig til brug i både den fysiske og mentale præstation i årene som konkurrenceatlet.
Herunder forskellige tilegnede træningsteknikker og bevidsthed omkring det mentale fokus og barrierer af samme.

Jeg uddanner mig løbende for at give dig de bedste vilkår og den bedste vejledning – senest opnået:

2021 – CFL1 Trainer uddannelse
2019 – Anatomi og Fysiologi – Fitness Instituttet

Træningshistorik:

Golf

Jeg har været ivrig golfspiller i perioden 2001-2013 og har brugt tusindvis af timer på drivingrangen i jagten på det perfekte sving og spillet utallige runder golf i jagten på det laveste hcp.
De sidste 5 år af min golf”karriere” var jeg fast spiller på klubbens divisionshold hvor jeg både vandt, delte og tabte matcher præcis som alle andre golfspillere.

Styrketræning/bodybuilding

Jeg startede med at styrketræne i et ønske om at forbedre min golfpræstation og blev også over kort tid klar over effekten af det fysiske arbejde som resulterede i at jeg kunne slå længere og udholde en tur med eks. bærebag meget bedre. Ambitionen i styrketræningen voksede dog mere end ambitionen i golfspillet, som blev holdt tilbage af en den mentale markør, som ikke fungerede for mig. Det gjorde at jeg i 2014 lagde golf på hylden og fik lagt et styrketræningsprogram, hvor jeg også rimelig hurtigt begynde at se resultater af det hårde arbejde. I mellemtiden fik jeg også trænet mig op til et halvmaraton, som for mig var den største præstation jeg på det tidspunkt havde gennemført.
I januar 2015 tog jeg første gang beslutningen om at forsøge mig med at stille op til konkurrence, som blev debutantstævnet i september 2015 hvor jeg kvalificerede mig til DM.
I 2016 var jeg til DM første gang og det resulterede i en fin 5. plads og til DM 2017 vandt jeg Guld og Bronze – et resultat som alene var udfaldet af den dedikation, der blev lagt i en disciplineret træning og kost over hele perioden.

Siden DM har jeg fortsat arbejdet målrettet med træning og kost, og har bla. gjort mig en del erfaringer omkring hvordan kroppen virker når den er i overskud og når den er presset helt i bund.

Det du som klient gennemgår – det har jeg med rimelig stor garanti også selv prøvet! … så jeg ved godt hvad du mener og føler, og for mig er det en rigtig vigtig faktor for at kunne vejlede og hjælpe dig bedst muligt på vej mod dine mål!

Fra fritidsbeskæftigelse til selvstændig

  • I Maj 2018 startede jeg stille og roligt min egen virksomhed op på fritidsbasis med personlige træninger i to forskellige fitnesscentre i Trekantsområdet.  Mit ønske var på daværende at afprøve en foreliggende mulighed for at dele min store passion omkring fitness, kost, og alt det der følger med i en aktiv og sund livsstil med andre.
  • I August 2019 opførte jeg mit eget træningscenter D’s Garage i en længe på vores ejendom og flyttede al aktivitet hjem i eget hus.
  • Pr. 1. August 2020 gik jeg 100% selvstændig og tilbyder personlige træninger af enkelt personer, små gruppetræninger på 3-6 personer, holdtræninger af forskellig art samt vejledning i kost.

Har du brug for hjælp?
Jeg vil gøre alt hvad jeg kan for at hjælpe dig i mål!

DM 2017: Guld og Danmarksmester i senior +168, Bronze i Master +35

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *