Tag: sundhed

Udgivet den

Motivation

Motivation er en sjov størrelse. Nogle gange er den der, og andre gange kan den være total ikke-eksisterende. Det er ganske naturligt, at der kommer udfald i motivationen og at den kan svinge meget over tid, men det betyder ikke at du i gode perioder skal gå efter alt-eller-intet princippet og i de knap så gode perioder skal droppe projektet fordi det jo så ikke kan lykkes… tværtom gælder det om at holde fast og fortsætte mod det ønskede mål.

Motivation er en vigtig drivkraft til forandring – og fremmes derfor bedst hvis du ser en mening og et formål med forandringen. Det er et rent mentalt stadie som kan præges af udefrakommende kræfter, men det er kun dig der kan bygge og udnytte den.

Hvad motiverer dig til at træne?

Motivationen er forskellig fra person til person, den er som nævnt sammenhængende med dit mål som kan være alt lige fra et ønske om bedre sundhed, mere fysisk styrke, vægttab, body sculpting, konkurrence, forbedret præstation i anden sport, livsstil eller bare et generelt velvære. Uanset, så er din motivation din drivkraft og det er kun dig der kan bestemme om det skal lykkedes at komme frem til målet eller ej.

Den mest effektive træning er den du får udført!

Motivation findes bla. i den fremgang vi oplever når vi bliver bedre til at præstere og rent faktisk begynder at se og mærke de resultater vi ønsker. Det gør det alt andet lige sjovere at fortsætte når belønningen er mærkbar, og det kan være alt fra opnåelse af bedre søvn, bedre blodtryk, stærkere muskulatur, bedre kondition, vægttab osv. Mål er individuelle så sejre er også individuelle.

Kan du hjælpe mig med at finde motivationen?

Det spørgsmål har jeg fået et par gange, og lige præcis det spørgsmål er svært at sætte et endegyldigt svar på, for det kommer an på… Motivation skal komme indefra, så i stedet for at jeg skal motivere dig, vil jeg hellere hjælpe dig til hvordan du kan motivere dig selv.

Et par simple pointers til dig kan måske være:

  1. Planlæg dine træninger, pak tasken og sørg for at komme afsted
  2. Træn med en makker eller tilmeld dig hold så du ved at der er nogen der “venter” på dig – det er altid hyggeligt at træne sammen med andre og det sociale element kan for mange i sig selv blive en drivkraft
  3. Udvælg evt. et par forskellige sportsgrene, dans, yoga, løb, badminton så du har noget at skifte mellem hvis motivationen falder en smule. Dertil kan også siges at det ene udelukker jo ikke det andet, så find det der passer til dig og som gør dig glad
  4. Vær nysgerrig. Lær noget mere om din træning, og forbedr dig gennem din viden. Er du i tvivl så spørg!
  5. Sæt mål. Før logbog og følg din udvikling med noter om din progression, energi, betragtninger, skader osv.
Når du selv finder lysten og motivationen til at gøre ting, så er der også større sandsynlighed for at du vil vende tilbage igen og igen.

Hvordan holder du fast i motivationen?

Det kan være svært at sige hvad det præcis er der skal til for at du kan holde fast i motivationen – hvis den ikke kommer naturligt, så er den der måske nok bare ikke. Det kan sagtens være periodevis og det kan også være for good, men uanset så er her et par spørgsmål du måske kan prøve at stille dig selv:
  1. Husker du hvorfor det var du startede? Har du et ønske om forandring så tæller alle dage, og kan du komme afsted på trælse dage er du uovervindelig
  2. Giv dig selv en fridag. Du har måske knoklet for hårdt på over længere tid og krop og sind har brug for en lille pause. Jo det er helt ok!
  3. Lav aftaler med en makker eller tilmeld dig et hold så du kommer afsted til noget planlagt hvor du ventes
  4. Husk følelsen af sejr når du har gennemført en træning
  5. Måske du drives af at kunne spise lidt mere, så er du ikke den eneste, men lad for guds skyld ikke skyldfølelse overrumble dig i dit aktive valg

Husk at drømme ikke har deadlines, så fortsæt det gode arbejde i det tempo der passer til dig og din situation.

Min motivation ligger især i at være det gode forbillede i mit job – den ligger i sundhed, velvære og så elsker jeg bare hvordan man via kost og motion kan forme kroppen og gøre den stærkere i mange forskellige discipliner.

Tak fordi du læste med ❤

Udgivet den

Proteinpandekager

Hvem elsker ikke pandekager og har du overskud er det da mega lækkert at starte weekenden lækkert ud med en portion pandekager med frugt og nødder og naturligvis kaffe.

Opskrift:

2 portioner:

120g havregryn
200g æggehvide
1dl mælk/havredrik
20g caramel/vanille/choko protein
1/2 moset banan
1/2 tsk bagepulver

Det hele blendes sammen og bages på en lille pande med lidt smør eller Becel. Top pandekagerne af med din favoritfrugt – kiwi, banan, blåbær, hakkede mandler, peanuts, saltet sukkerfri caramel topping eller syltetøj. Eksperimenter og find din favoritsmag og favorittopping.

Velbekomme ❤

Udgivet den

Restitution

Når vi træner er restitution rigtig vigtigt for at vi kan blive ved med at yde det vi gerne vil. Det er der vi bliver stærke og der hvor kroppen bygger sig selv op til næste omgang. Hvis vi træner non-stop vil vi nedbryde kroppen mere end opbygge den og det er ikke sundt for os i længden.

Hvad er restitution?

Restitution er mange ting. Der er bla. at kroppen får ro og at vi får vores søvn og gerne 8 timer. Når vi sover slapper musklerne af og kroppen genopbygger bla. det væv vi har nedbrudt i forbindelse med træning, vores stresshormon reduceres og cellerne genoplades og gør os klar til den næste dag/træning.

Restitution er også at kroppen får den rigtige kost. Kosten kan være med til at sikre dig et optimalt udbytte af din træning, afkorte din restitutionstid, samt hjælpe til generelt fysisk og psykisk velvære.

Sidst men absolut ikke mindst er mental og social restitution også en vigtig faktor for hvordan vi yder. Der er til hverdag rigtig meget der dræner på vores batterier med familie, karriere og det sociale liv; så det er vigtigt, at vi tager os tid til det der gør os glade og det kan være alt lige fra en afslappende ansigtsmaske eller massage til en rolig gåtur i skoven til cafébesøg med en veninde.

Aktiv restitution som eks. at gå en tur kan også virke medvirkende til at fjerne mælkesyre, øge bevægeligheden i kroppen og reducere muskelømhed efter en hård træning samtidig med at det kan virke rensende for sjælen.

Hvor lang tid skal vi restituere?

Efterhånden som vi bliver dygtigere til at træne og træne hårdt og effektivt, så bliver vi også mere opmærksomme på vigtigheden  og ikke mindst værdien af restitution. 

Hvor længe vi skal restituere er ikke afhængig af formler eller hvad dit træningsur eller din coach fortæller dig, men alene afhængigt af hvad din krop fortæller dig. Det er den der er chefen og er den ikke klar – så er den ikke klar og risikoen for at der kan ske fejl og skader er større hvis ikke vi lytter og det vil vi helst undgå.

Tak fordi du læste med ❤

Udgivet den

Mobilitet og smidighed

Vi ved godt at det er godt for os at holde kroppen smidig og mobil , men hvor mange af os får det udøvet i praksis?

Det er mange gange de simple øvelser, som bliver tilsidesat pga. tidsmangel eller manglende prioritering fordi det er kedeligt. Men er vi overhovedet klar over de fordele det giver os?!

At være smidig er så absolut også en styrke! Det er en styrke i kroppen til at kunne arbejde mere med dig end mod dig i eventuelle fald, uheld og bare generelt i ældningsprocessen af kroppen. Når kroppen ældes bliver den stivere og mere porøs hvis ikke vi hjælper den på rette vej, og her er generel regelmæssig fysisk aktivitet medvirkende til at opretholde styrke i muskulatur, knogler og led samt funktionsevnen, dvs. evnen til at vi kan klare os i hverdagen uden at skulle bede om hjælp fra andre.

En vis smidighed er nødvendig for at kunne udføre de bevægelser, der er en del af din dagligdag som eks. at stå op fra sengen, sætte dig ned og rejse dig, sætte ting på hylder, række ud efter ting, bære ting, holde balancen osv. Samtidig gør det sig også gældende, at god smidighed har en positiv effekt på hvordan øvelser udføres mere korrekt i styrketræningsøjemed.
Smidighed afhænger af hvor elastiske dine muskler og sener er, og hvor meget dine led kan bevæge sig. Hvis de ikke trænes bliver de utrænede og en flexibel krop er generelt set med til at optimere kroppens funktioner og nedsætte risikoen for skader.

SÅ! har vi ikke smidigheden i kroppen i forvejen, vil det være en rigtig god ide at få den trænet enten via ganske almindelig styrketræning eller via et decideret muskeludstrækningsprogram.

Afhængig af hverdag og sport

Der er kæmpe forskel på hvor smidig din hverdag kræver at du er. Har du kontor arbejde skal du ikke bevæge dig i så stor grad, som har du fysisk krævende arbejde som eks. en tømrer. Dit behov for smidighed er også afhængig af den sportsgren du udøver og der er kæmpe forskel på gymnaster og eks. fodboldspillere.

Første gang jeg blev mindet om vigtigheden i at være smidig, var da jeg skulle til konkurrence i bodyfitness i 2016, hvor smidighed og kropskontrol er en rigtig vigtig del af at kunne fremvise sin muskulatur på bedste vis. At skulle kunne twiste sin torso som en proptrækker til begge sider lå så absolut ikke først for, og slet ikke som styrketræner. Men det at kunne bevæge kroppen lidt mere end bare det den overlever på til dagligt giver et fantastisk velvære og det tilskriver jeg bla. at jeg formået at holde mig stort set skadesfri i de år jeg har dyrket tung træning.

Husker du hvor nemt det var at lave koldbøtter som barn?

Det var jo pærenemt! Men gør vi det i dag er jeg sikker på, at du vil opdage at din krop sender dig signaler, der blinker med advarselslamper om at du er stiv i nakken, ikke kan krølle dig så meget sammen, at du klemmer luftvejene, ikke kan holde igen og klasker ryggen i gulvet og så kan det vidst også være lige meget for lige om hjørnet ligger hovedpinen alligevel og venter.

Præcis derfor skal vi tage fat og gøre noget. Det du mærker nu bliver kun værre med alderen. Træn din smidighed, træn dine koldbøtter – bliv mere mobil og giv dig selv det velvære det giver at kunne bevæge dig frit uanset job og uanset sportsgren.

Tak fordi du læste med ❤

Udgivet den

Kvinde træn din overgang!

Alle ved det – ingen snakker om det…
Overgangsalder er en helt naturlig periode i en kvindes liv hvor der sker nogle fysiske og psykiske ændringer i kroppen, og især de der svedeture, der kommer uanmeldt i tide og utide, humørsvingninger, muskel- og ledsmerter, samt en tendens til vægtstigning er nok det der kendetegner perioden bedst for de fleste kvinder.

Er det et tabu?

Det bør ikke være et, men de færreste snakker om det, og er vi i tvivl om hvordan vores overgang kan blive, kan vi eks. se til hvordan vores egen mor kom igennem denne livsfase. Den er jo helt naturlig og rammer os alle, så det der kan være altafgørende for fasen er, hvor godt vi forbereder os på den.
For nogle kan en justering i livsstilen være en afgørende og afhjælpende faktor, og med dette menes en tilpasning til sundere kost og livsstil generelt og mere regelmæssig motion.

Hvad sker der i kroppen?

Overgangsalderen kommer i 45-55 årsalderen hos de fleste kvinder og kort sagt så sker der det, at niveauet for det kvindelige hormon østrogen falder i kraft af at æggestokkene lige så langsomt stopper med at producere det.
Østrogenet findes i stort set alle væv og organer, og spiller en stor rolle i vedligeholdelsen af knogler, hud, blodkar, slimhinder og bindevæv, så alene pga. den ellers normalt store forekomst af hormonet i kroppen vil man ikke kunne undgå at mærke forandringer i kroppen i livsfasen.

Kan man træne sin overgang?

Ja, det kan man godt. Når kroppen holdes stærk og sund kan vi klare os bedre gennem mange af livets udfordringer og det gør sig også gældende for denne livsfase. Med regelmæssig motion kan vi til eksempel øge kroppens temperatur naturligt og dermed træne kroppen til bedre at kunne skille sig af med varmen og måske endda opleve færre eller mindre generende hedeture. Med regelmæssig motion vedligeholder vi også muskulaturen og dennes styrke samt mindsker risiko fo knogleskørhed og andre livsforandrende sygdomme.
Sundhedsmæssigt er det værd at tage med, at regelmæssig motion generelt er med til bla. at reducere risiko for sukkersyge, blodpropper, hjerte- karsygdomme, overvægt, depression, det kan forbedre hjerte- lungefunktion, reducere risiko for knogleskørhed og ikke mindst sørge for at bækkenbunden ikke svigter.
Når vi er i god form bærer vi rundt på en større portion velvære og overskud – både mentalt og fysisk – det kan hjælpe os i hverdagen til at fasen kan foregå mere harmonisk.
Det er vigtigt at huske at det aldrig er for sent at komme i gang med træning og motion, men det er klart at jo før du kommer i gang des bedre odds giver du også dig selv og din krop for en mere positiv oplevelse.
Hvad du træner er op til dig, men min appel er – husk altid på et eller andet punkt at have et element af styrketræning med i træningen således at muskelmassen bevares og vedligeholdes, og din krop forbliver så stærk som muligt hele livet.

Tak fordi du læste med ❤