Indlæg

Udgivet den

Mobilitet og smidighed

Vi ved godt at det er godt for os at holde kroppen smidig og mobil , men hvor mange af os får det udøvet i praksis?

Det er mange gange de simple øvelser, som bliver tilsidesat pga. tidsmangel eller manglende prioritering fordi det er kedeligt. Men er vi overhovedet klar over de fordele det giver os?!

At være smidig er så absolut også en styrke! Det er en styrke i kroppen til at kunne arbejde mere med dig end mod dig i eventuelle fald, uheld og bare generelt i ældningsprocessen af kroppen. Når kroppen ældes bliver den stivere og mere porøs hvis ikke vi hjælper den på rette vej, og her er generel regelmæssig fysisk aktivitet medvirkende til at opretholde styrke i muskulatur, knogler og led samt funktionsevnen, dvs. evnen til at vi kan klare os i hverdagen uden at skulle bede om hjælp fra andre.

En vis smidighed er nødvendig for at kunne udføre de bevægelser, der er en del af din dagligdag som eks. at stå op fra sengen, sætte dig ned og rejse dig, sætte ting på hylder, række ud efter ting, bære ting, holde balancen osv. Samtidig gør det sig også gældende, at god smidighed har en positiv effekt på hvordan øvelser udføres mere korrekt i styrketræningsøjemed.
Smidighed afhænger af hvor elastiske dine muskler og sener er, og hvor meget dine led kan bevæge sig. Hvis de ikke trænes bliver de utrænede og en flexibel krop er generelt set med til at optimere kroppens funktioner og nedsætte risikoen for skader.

SÅ! har vi ikke smidigheden i kroppen i forvejen, vil det være en rigtig god ide at få den trænet enten via ganske almindelig styrketræning eller via et decideret muskeludstrækningsprogram.

Afhængig af hverdag og sport

Der er kæmpe forskel på hvor smidig din hverdag kræver at du er. Har du kontor arbejde skal du ikke bevæge dig i så stor grad, som har du fysisk krævende arbejde som eks. en tømrer. Dit behov for smidighed er også afhængig af den sportsgren du udøver og der er kæmpe forskel på gymnaster og eks. fodboldspillere.

Første gang jeg blev mindet om vigtigheden i at være smidig, var da jeg skulle til konkurrence i bodyfitness i 2016, hvor smidighed og kropskontrol er en rigtig vigtig del af at kunne fremvise sin muskulatur på bedste vis. At skulle kunne twiste sin torso som en proptrækker til begge sider lå så absolut ikke først for, og slet ikke som styrketræner. Men det at kunne bevæge kroppen lidt mere end bare det den overlever på til dagligt giver et fantastisk velvære og det tilskriver jeg bla. at jeg formået at holde mig stort set skadesfri i de år jeg har dyrket tung træning.

Husker du hvor nemt det var at lave koldbøtter som barn?

Det var jo pærenemt! Men gør vi det i dag er jeg sikker på, at du vil opdage at din krop sender dig signaler, der blinker med advarselslamper om at du er stiv i nakken, ikke kan krølle dig så meget sammen, at du klemmer luftvejene, ikke kan holde igen og klasker ryggen i gulvet og så kan det vidst også være lige meget for lige om hjørnet ligger hovedpinen alligevel og venter.

Præcis derfor skal vi tage fat og gøre noget. Det du mærker nu bliver kun værre med alderen. Træn din smidighed, træn dine koldbøtter – bliv mere mobil og giv dig selv det velvære det giver at kunne bevæge dig frit uanset job og uanset sportsgren.

Tak fordi du læste med ❤

Udgivet den

Progression

“Hvis vi gør hvad vi altid har gjort – kan vi ikke forvente et andet resultat end det vi altid har fået”

 

Jeg har på et tidspunkt snakket progression, mål og tracking af samme med flere af mine klienter.  Det kommer på et tidspunkt helt naturligt når vi begynder at spørge os selv hvordan vi kan blive bedre og dygtigere. Og selvom vi er mange der gerne vil blive bedre – så er vi næsten lige så mange, som ikke tænker videre over det og derfor “bare træner” og egentlig har det fint med det – og fred være med det. Men er ønsket at forbedre sig så er vi også nødt til at gør noget anderledes for hvad sker der ellers? … Ik en skid for at sige det lige ud! Og vi når ikke de mål vi sætter os for.

Før logbog.

En logbog er et godt sted at starte hvis vi gerne vil ændre styrekursen i vores lille progressionsjolle. Personligt fører jeg logbog og har gjort det i mange år on og off. Jeg gør det i perioder for at holde mig selv op på mine træninger (det giver noget godt til hjernen, når jeg kan skrive ned hvad jeg har lavet), men jeg gør det så absolut også for at holde styr på min progression i bestemte øvelser eller forskellige udholdenhedsWODs. På “almindelige” træninger ved jeg godt hvornår jeg lige presser den lidt mere end normalt og hvornår det lykkedes at komme til next level. Progression kan jo være forskelligt ifht. lige det du ønsker at forbedre – balance, styrke, udholdenhed, mobilitet, explosivitet osv. så som det næste, må du finde dig nogle mål at gå efter og skriv dem ned og husk endelig at fejre fremgangen når den kommer uanset størrelse.

Sæt mål.

Hold det lavpraktisk i starten. Find de øvelser du gerne vil avancere i og læg en plan. Det et er nok for uoverskueligt at vælge det hele på én gang, så start til eksempel med 5 mål. Sæt en realistisk dato for endeligt mål for hver af de 5 og sæt nogle delmål i mellemtiden så vejen ikke virker alt for lang og du har noget at fejre undervejs. Når de 5 mål er indfriet så bygger du på med at vælge 5 nye mål, som du arbejder hen mod, osv. osv.
Et lavpraktisk eksempel er; at jeg gerne ville avancere i kilo på kettlebell swing  – og til en start fra 16 – 20kg. Så på et tidspunkt besluttede jeg mig for at tage 20kg kb hver anden gang og næste level var at tage 20kg hver gang. Da jeg så nåede dertil hvor jeg havde indfriet målet og kunne tage mellem 20-40 kb swing med 20kg, så tog jeg rumlen igennem igen mod 22kg og igen imod 24kg – på den måde har jeg rykket bundniveauet med 8kilo.

Pointen er, som du nok kan regne ud, at hvis ikke vi gør noget anderledes og ud over det sædvanlige og evt. lægger en plan for det, så sker der heller ikke mere end det der plejer at ske… Men vi skal også være parate til at bevæge os uden for vores komfortzone og vi skal være parate til at fejle. Det er ikke alt der lykkes første gang – sjældent faktisk – men at vi forsøger og fejler giver os en indikation af hvad der skal til for at opnå det ønskede og det at vi fortsat kæmper os vej mod målet, det er det der gør os stærkere.

Tak fordi du læste med ❤
Udgivet den

Fokusér på dig…

Okay hør nu her kære venner … vi har kørt en del træninger af det der hedder “for time” dvs. træninger på tid og der er mange der bliver usikre på egne præstationer når tiderne skrives på tavlen – men hvorfor?

1. Det er ikke en konkurrence med andre end dig selv og de forventninger du har til din egen præstation. En gennemført træning er en gennemført træning uanset tid og det gør dig til en vinder i min optik.

2. Træningen er udelukkende på tid for at få dig til at presse dig selv lidt ekstra. Husk nu at det er din egen præstation du kan gøre noget ved og som gælder – vi må altid gerne konkurrere mod andre for at dygtiggøre os selv – og nogle har mere brug for en hare for at rykke sig end andre.

3. At du opnår én tid med en tung vægt i den “længste halvdel af feltet” betyder jo absolut ikke at du er dårlig, det betyder, at du har formået at presse dig selv lidt ekstra.

Jeg ved det kan være svært, men hvis man fokuserer kun på sig selv og egne resultater, og presser sig selv lidt ekstra fra tid til anden, så vil man alt andet lige også være bedre næste gang du laver samme træning for tid igen.

Vi er alle sammen forskellige af statur og alder, vi er forskellige i den måde vi bevæger os på, i vores udholdenhed, og vores mentale tilgang i hvor gode vi er til at presse os selv lidt mere og ikke mindst hvor gode vi er til at tælle…
Så skal vi sammenligne skal vi huske at sammenligne æbler med æbler.

Personligt er jeg også i den langsomme ende af feltet hvis jeg kører træninger med lidt ekstra vægt – men det er lige meget for så er det der fokus er og ikke på at være hurtig.
Jeg har også været med til træninger hvor jeg har følt mig savet over fordi jeg absolut ikke var blandt de bedste  – og det har irriteret mig grusomt, men samtidig motiverer det mig kun til at blive bedre!

Jeg har deltaget i træninger med folk der direkte “snyder” sig til bedre tider (dvs. de eksempelvis umuligt har talt rigtigt) – og jeg kan blive arrig indeni for det er virkelig dårligt sportsmandskab i min verden og især hvis man kan vinde noget, men i bund og grund er det jo ligegyldigt for de snyder kun sig selv.
Husk også at der findes gradueringer af alle træninger så her er sammenligningspunktet også ikke-eksisterende med mindre præcis samme version udøves.
Så husk!
  • Fokus på dig og din præstation
  • Har du gjort det bedste du kunne kan du ikke gøre mere
  • Uanset gennemført eller ej er du en vinder for forsøget
Tak fordi du læste med ❤
Udgivet den

Kvinde træn din overgang!

Alle ved det – ingen snakker om det…
Overgangsalder er en helt naturlig periode i en kvindes liv hvor der sker nogle fysiske og psykiske ændringer i kroppen, og især de der svedeture, der kommer uanmeldt i tide og utide, humørsvingninger, muskel- og ledsmerter, samt en tendens til vægtstigning er nok det der kendetegner perioden bedst for de fleste kvinder.

Er det et tabu?

Det bør ikke være et, men de færreste snakker om det, og er vi i tvivl om hvordan vores overgang kan blive, kan vi eks. se til hvordan vores egen mor kom igennem denne livsfase. Den er jo helt naturlig og rammer os alle, så det der kan være altafgørende for fasen er, hvor godt vi forbereder os på den.
For nogle kan en justering i livsstilen være en afgørende og afhjælpende faktor, og med dette menes en tilpasning til sundere kost og livsstil generelt og mere regelmæssig motion.

Hvad sker der i kroppen?

Overgangsalderen kommer i 45-55 årsalderen hos de fleste kvinder og kort sagt så sker der det, at niveauet for det kvindelige hormon østrogen falder i kraft af at æggestokkene lige så langsomt stopper med at producere det.
Østrogenet findes i stort set alle væv og organer, og spiller en stor rolle i vedligeholdelsen af knogler, hud, blodkar, slimhinder og bindevæv, så alene pga. den ellers normalt store forekomst af hormonet i kroppen vil man ikke kunne undgå at mærke forandringer i kroppen i livsfasen.

Kan man træne sin overgang?

Ja, det kan man godt. Når kroppen holdes stærk og sund kan vi klare os bedre gennem mange af livets udfordringer og det gør sig også gældende for denne livsfase. Med regelmæssig motion kan vi til eksempel øge kroppens temperatur naturligt og dermed træne kroppen til bedre at kunne skille sig af med varmen og måske endda opleve færre eller mindre generende hedeture. Med regelmæssig motion vedligeholder vi også muskulaturen og dennes styrke samt mindsker risiko fo knogleskørhed og andre livsforandrende sygdomme.
Sundhedsmæssigt er det værd at tage med, at regelmæssig motion generelt er med til bla. at reducere risiko for sukkersyge, blodpropper, hjerte- karsygdomme, overvægt, depression, det kan forbedre hjerte- lungefunktion, reducere risiko for knogleskørhed og ikke mindst sørge for at bækkenbunden ikke svigter.
Når vi er i god form bærer vi rundt på en større portion velvære og overskud – både mentalt og fysisk – det kan hjælpe os i hverdagen til at fasen kan foregå mere harmonisk.
Det er vigtigt at huske at det aldrig er for sent at komme i gang med træning og motion, men det er klart at jo før du kommer i gang des bedre odds giver du også dig selv og din krop for en mere positiv oplevelse.
Hvad du træner er op til dig, men min appel er – husk altid på et eller andet punkt at have et element af styrketræning med i træningen således at muskelmassen bevares og vedligeholdes, og din krop forbliver så stærk som muligt hele livet.

Tak fordi du læste med ❤

Udgivet den

Torskerognsfrikadeller

image

Hvis du synes en dåse torskerogn er lidt kedelig og træner til liiiiige at få et lille fif til hvordan du kan peppe den lidt op på den gode måde, så har du her en opskrift på torskerognsfrikadeller, som jeg bruger engang i mellem.

Du får ca. 10stk deller ud af portionen i sådan en rimelig størrelse, og de kan spises på rugbrød med citron (og remoulade hvis du synes) og er også rigtig gode bare som hapsere uden der nødvendigvis skal være yderligere tilbehør til.

Ingredienser

3 ds torskerogn
3 æg
1 dl havregryn
citron, dild, slat og peber efter smag og behag

Alle ingredienser blandes i en skål til en ensartet masse, som formes til det ønskede antal deller og steges på en pande. Jeg lavede dem forholdsvis flade og stegte i en lille smule Becel fordi massen er meget blød.
Dellerne kan også bages i ovnen på en bageplade – ca. 25 min v. 200 grader.

Velbekomme ❤